Cambodia 18

Cambodia 2018

Fra d. 5. januar 2018 drager 11 frivillige vietnamesiske unge katolikker mod Cambodia på en velgørenhedsrejse, til en lille fattig landsby nær Phnom Penh. De 11 vietnamesiske unge, har hver især forskellige kompetencer, som bruges under rejsen. Rejsens formål er at hjælpe lokalbefolkningen med undervisning i engelsk, lægetjek, synstest – derudover udlevering af medicin, udstyr til tandpleje, briller og mad. Ud over dette vil der under turen blive bygget nye huse til landsbyen.

Der har været en del donationerne til turen, heriblandt en del medicin og pleje, tandpasta, tandbørster og tandtråd. Der har i løbet af de sidste par måneder været stor opbakning fra de frivillige, privatpersoner og menigheder rundt omkring i Danmark, hvor der i alt er blevet samlet næsten 140.000 kr.

Vi takker for ethvert bidrag til projektet og lover at bringe hele beløbet til de fattige i Cambodia. På siden her under rejsen vil vi løbende skrive om vores oplevelser og hvad pengene bliver brugt til.

De La Salle Brothers er navnet for en katolsk gruppe, der startede i Frankrig. Deres mission er at give muligheden for uddannelse/undervisning for fattige børn rundt i verden. Der er 560 undervisnings institutter rundt omkring i verden. Fra børnehaveklasser op til universiteter fordelt ud i verden. Vi bor i en bygning med en afgrænset skole, som bliver styret af to vietnamesiske brødre Frere Duc og Frere An
Om Sommeren er der ofte store grupper på besøg blandt andet fra USA, som står for noget sommerskole og hjælper til på stedet.

Vi har haft glæden og æren af, at viderebringe den store donation fra Danmark på i alt 151.907 kr til de fattige i Cambodia.

Vi er blevet mødt med megen kærlighed hvor end vi har været. Vi har været omgivet af glade ansigter, taknemmelige håndtryk og glædes tårer. Vi har været så enormt heldige, fordi vi har fået lov til at være de aktive hænder; vi har fået lov til at formidle pengene, så de lokale bl.a. kunne få medicin, “det daglige brød”, nybygning og renovation af huse. Vi har fået lov til at være givere på vegne af alle, som har bidraget til fundraisingen. De lokale har kysset og krammet os, for at sige mange tak for de gaver de har modtaget, men vi har blot viderebragt gaven, for de rigtige givere er netop hver og en af jer, som har doneret!

Vi har brugt pengene på følgende:
– pædagogisk materiale til børn på La Salle Skole, som vi har undervist i engelsk
– aktivitetsdag med fællesspisning for 120 børn og unge i landsbyen Bai Cai.
– medicin til flere hundrede patienter i forskellige landsbyer
– 21 patienter har fået øjenoperation mod gråstær.
– 46 patienter har fået nye briller
– vi har bygget 3 nye huse og 7 huse vil blive renoveret
– “det daglige brød” er blevet uddelt i 4 vietnamesiske landsbyer, ialt har 775 familier modtaget pakkerne, bestående af 20 kg ris, 1 kasse nudler, 1 flaske olie og 1 flaske soya.

Har vi reddet verden?
NEJ, men vi har pga jeres donation været i stand til at gøre en lille forskel for
de patienter som har fået synet igen efter øjenoperation,
for den enkelte familie, der har modtaget ris,
for de elever, der har fået engelskundervisning og
for de familier, der har fået tag over hovedet…

Tak til alle, for små og store bidrag, for sammen har vi gjort en forskel.
Vores team har bidraget med de aktive hænder, og I har bidraget med midlerne. Vi skulle hilse fra Cambodia og sige tusind tak!

På vegne af Team Cambodia’18,
Chi Le

“Give your hands to serve, and your hearts to love.” (mother Teresa)

Her ser i en del af Cambodia-18 Teamet til møde i København inden turen

Dag 1 – Ankomst til Vietnam

Efter en lang flyvetur er vi alle ankommet sikkert til Vietnam. Vi tilbringer 1 dag her, inden vi tager videre til Cambodia. Vi hygger alle på hver sin måde. Nogen tager ud og besøger familie, mens andre er ude og få noget lokalt mad.

Vietnam

Chi besøger familie. Her ser i hende kigge på billeder sammen med sin mormor.

Martin hygger med familien, men får også taget et billede.

Simon’s farmor og fætter er glade for at se ham, samt klar til at give nogle gode livsråd 🙂

Jimmy udnytter tiden fuldt ud i Vietnam. Han er taget på udflugt i zoo med hans familie.

Nogle af os er også ude og prøve noget lokalt mad.

Vi mødtes dog til fællesspisning om aften, hvor vi fik slappet af inden turen til Cambodia.

Dag 2 – Ankomst til Cambodia

Om søndagen tog vi i kirke, da vi først skulle rejse til Cambodia kl 17:30. Vi ankom i Cambodia sent om aften.

Folk er lidt trætte, men er alligevel friske nok til at tage i kirke på trods af jetlag. Chi’s kusine tog også med i kirke

Malin og Uyen står her udenfor “Notre-Dame Cathedral Basilica of Saigon”

Simon og Dat ankommer til Ho Chi Minh Lufthavn.

Minh fik sig lige en bubbletea med på vejen

Peter havde lige vænnet sig til air condition i bilen.

Chi ankom sammen med Peter.

Vi står i kø for at checke vores baggage ind til Cambodia

Martin er ikke begejstret for at vores fly er forsinket

Vi er lige ankommet til Phnom Penhs lufthavn

Simon og Minh er glade for at være ankommet sikkert til Cambodia. Her står de udenfor Phnom Penhs lufthavn

Vi skulle alle tage en “tuk-tuk” for at komme ud til La Salle skole, da den ligger en times kørsel væk fra lufthavnen. På turen fik vi set lidt af byen, og vi krysede også floden for at komme over til landsbyen, hvor skolen ligger.

Peter og Minh har sat sig godt til rette i deres tuk-tuk

Uyen og Malin i deres tuk-tuk

De lokale er rigtige gode til at transportere varer effektivt

Vi ankom sent om aften og fik spist aftensmad. Herefter bad vi aftenbøn og holdte et møde for planerne i morgen, hvor vi ville begynde vores arbejde

Dag 3 – Undervisning

Dagen efter ankomsten delte vi os op i vores forskellige grupper. Lægeteamet tog ud og købte medicin fra morgenstunden af. Lærerteamet fordelte sig ud i 4 forskellige børnehaveklasser, hvor børnene kun er 5 år. De hjalp de lokale lærere og fulgte med i undervisningen. Lærerteamet er ikke begyndt på deres egen undervisning, da børnene i landsbyen ikke er vant til, at der er undervisning om vinteren, men kun om sommeren. Børnene går i skole fra 7:30, hvor de starter med morgengymnastik, hvorefter der er timer fra 8:00-11:00.

Børnene står i rækker til morgensamlingen

Det er en af de dygtige elever, der hver gang styrer morgengymnastikken

Minh og Malin er med til at hjælpe til i en af klasserne. De ældre elever kommer først i eftermiddag, hvor lærerholdet styrer det helt selv.

Lægeteamet

Her er lægeteamet. De har i løbet af dagen fået ryddet op, gjort en klinik klar og fyldt et skab op med medicin. Landsbyens befolkning har mulighed for at få checket blodsukker, blodtryk, syntest og en konsultation. Nogen af pengene fra donationerne går til medicin, briller og gråstær operationer.

Allan, Simon, Jimmy og Martin har brugt dagen på at rydde op i det gamle medicinskab. De skulle smide noget gammelt medicin ud. Der var medicin der udløb i 2004

Efterfølgende tog Chi, Martin og Jimmy ud for at købe medicin.

Jimmy øver sig på at checke blodsukker på Frère Duc

Frère Duc er en af de 2 brødre der styrer stedet. Det er ham, som laver mad til os hver dag. Han laver også mad til de 100 børn ovre fra skolen hver dag sammen med en medarbejder.

Kl 11 mødes børnene ovre hos La Salle huset til et fællesmåltid.

Uyen har fundet sine moderinstinkter frem og hjælper med at skænke op for børnene

Børnene er godt opdraget og hjælper hinanden med at rydde op. De er kun 5 år gamle

Efter måltidet får børnene lidt tid til at se tv, imens lærerne spiser sammen med os. De har Siesta fra 12-14 hver dag. Siesta er hviletiden her, hvor der er mulighed for at sove.

Børnenes undervisning fortsætter fra 14-16, hvor de så tager hjem.

Dag 3 har været meget rolig og vellykket for lærerteamet, selvom det er første dag. Det har været lidt kaotisk, men vi begyndte så småt, som undervisningen skred frem, at komme lidt bedre ind i rytmen.

Dag 4

De forskellige grupper er stille og roligt begyndt at komme i god rytme med deres arbejde. Vi står op kl 5 om morgen hver dag, for at tage til morgenbøn kl 5:15. I løbet af dagen fik vi købt cykler og besøgt den bydel af landsbyen, hvor byggeholdet skal bygge 3 huse og reparere 7.

Allan, Dat, Minh og Simon har været ude og skaffe cykler til os, så vi har mulighed for transport i landsbyen. De skulle selv montere pedaler og kurv

Senere tog vi ud og fik set på de huse, som vi skulle reparere. De ligger i landsbydelen “Bai Cai”, som ligger lige ved floden. Her snakker de vietnamesisk.

Allan er den ansvarlige for byggeholdet.

Dag 5

Dag 5 har været en ganske almindelig arbejdsdag. Der bliver dog skabt venskaber i trin med, at vi arbejder og møder folk igen og igen.

Lærerteamet rengøre lige et ekstra klasselokale, da nogle af lokalerne ikke har været i brug siden sommer.

Vi vasker vores eget tøj i hånden, så vi kan prøve at indleve os i kulturen her.

Der bliver spillet bold med de lokale efter vores arbejdsdag. De venter på, at vi er færdige med vores arbejde for dagen, så vi kan spille Danmark mod Cambodia

Lægeholdet

Lægeholdet har haft rigtig travlt i løbet af de her dage. De har haft en masse patienter, givet medicin ud, taget synstest og fået købt briller til nogle af dem. Der er også patienter, som fik diagnoseret gråstær, som vi så tog med ud for at få opereret.

Jimmy tager sig af “mini-Jimmy”, inden han skal ind til konsultation

Brille-teamet har også travlt. Allan og Simon får taget nogle synstester med hjælp af en ekspert

Vi fik samlet de patienter, som skulle have briller og opereres i tuk-tukker og kørt dem til en optiker.

Operationerne af gråstær tager sin tid, derfor har vi sørget for, at de får lidt mad. De er utrolige taknemlig for den hjælp, som vi tilbyder. Det har kun været muligt takket været jeres donationer og støtte.

Det koster 150 USD, for at få fikset et øje.

Dag 6

Dag 6 har været en travl dag for læge- og brilleholdet. De har brugt det meste af dagen på at købe medicin og tage patienter til en optiker.

Hver gang læge- og brilleholdet skal ind og købe medicin eller tage patienterne til et behandlingssted, så skal man krydse floden til Phnom Penh

Tidligt om morgen tog Simon, Allan, Dat og Chi tog til en optiker i indre Phnom Penh med patienterne, da der ikke er mulighed for det i landsbyen, som vi bor i.

På trods af alt arbejdet er der tid til at fjolle og hygge

Dag 7

Dag 7 er dagen, hvor byggeholdet påbegyndte deres arbejde. De hjalp med at rive 2 huse ned, hvorefter de hjalp med at bygge det fra bunden af.
I mellemtiden besøgte nogle fra lærerholdet deres elever for at skabe et tættere bånd.

Allan, Kim og Minh arbejdede fra morgenstunden indtil formiddag, hvor Minh skulle tilbage og undervise. Dat kom og hjalp til i stedet for Minh.

De er i færd med at rive et af husene ned, inden de begynder at bygge et nyt.

Uyen, Malin, Dat og Peter besøgte nogle af deres elever, som kunne vietnamesisk. De blev inviteret ind i deres huse og lærte hinanden bedre at kende. Børnene og deres forældre fortalte dem historier om deres liv, dermed fik de et indblik i deres liv.

“Mini Trai”

Om lørdagen havde vi inviteret vores elever om eftermiddagen, samt en stor flok børn og unge fra bydelen Bai Cai, hvor vi bygger huse. Her havde vi forberedt en masse små aktiviteter, såsom stafet, fodbold, musikalske lege og advanced kryds og bolle i Thanh Nien stil, således at vi havde en “mini trai”. En af søstrene der hjælper til i bydelen, hvor vi hjælper, havde taget nogle unge med, som var med til at organiser og styre børnene. Vi var omkring 100 børn. Vi sluttede aften af med et aftenmåltid.

Børnene fik ansigtsmaling, der markerede det hold, som de var på.

Der blev blandt andet leget stoledans og limbo i de musikalske lege

Minh og Simon stod for stafetlegene. De var også kreative med ansigtsmalingen

Vi sluttede aftenen af med gruppebilleder. Først et med alle børnene og bagefter med de lederne, som hjalp os.

Søndag

Vi tog alle til den lokale kirke søndag morgen kl. 8:30. Senere på dagen tog vi ud til en anden bydel, hvor det tog os en time at køre i en stor vogn. Her delte vi hæfter, blyanter, tandbørster, tandpasta og tandtråd, som vi var så heldige at få doneret af et dentaldepot fra Svendborg, til de små børn. Vi fik også underholdt dem med en masse lege, hvor det så sluttede af med en dukkert i Mekong floden.

Børnene var blevet informeret om at mødes med os ved kirken. Her var vi det meste af dagen.

Børnene i landsbyen er ikke vant til at få besøg. Derfor var det noget helt specielt for børnene, det at vi var der. Da vi skulle hjemad, så hoppede børnene med på vognen, indtil vi nåede enden af deres landsby, hvor de så vinkede farvel.

Det daglige brød

“Det daglige brød” er navnet for den hjælp, som vi yder, hvor vi deler mad ud til fattige familier. Hver familie fik en portion bestående af en pose ris (20 kg), en kasse nudler, en fl. soya og olie. Vi tog ud og delte mad ud i 3 forskellige landsbyer.

Vi havde et system, hvor en af os tog imod en kupon, som var blevet delt ud til hver familie, hvorefter de friske unge fyrer så hjalp de gamle og børnene med at bære posen med ris med hjem til dem.

Jimmy’s fødselsdag

Selvom Jimmy havde fødselsdag, så valgte han at fejre den her i Cambodia. Han ville nemlig gerne være med til at gøre en forskel på bekostning af hans ene dag på året. Vi sørgede selvfølgelig for at holde en lille fest med kage til ham, og inviterede de unge, som kom og hjalp os med vores “mini trai”

Tanker fra Cambodia: Dat

“Da jeg tilmeldte mig til turen forventede jeg, at jeg ville gøre en forskel for nogle. Jeg forventede ikke, at de personer jeg ville møde, ville give et så stort indtryk på mig, som de har gjort.

Hver morgen bliver man mødt med smil, krammer og high-five’s af børnene. Det får de trætte morgener til at være det hele værd. Ved de friske morgener ønsker man, at der var flere morgener, man kunne vågne op til. Det er virkelig en fryd at undervise børnene. Selvom der er en sprogbarriere, får vi det til at fungere. Både de store og små viser interesse i at lære. Det gør undervisningen sjov, og motiverer mig til at yde mit bedste.

Jeg ville ikke have noget imod at få nogle flere myggestik og koge i heden. Hvis det betød, at jeg kunne blive her længere”
– Dat

Tanker fra Cambodia: Chi

“I dag har vi badet med børnene i Mekongfloden og vi har leget med dem. Deres smil, grin og den glæde de udstråler er ubeskrivelig. Vi gav dem tandbørster og lærte dem vigtigheden af mundhygiejne. De fik hæfter og blyanter som gave, vi opfordrede dem til at gøre sig umage i skolen, så de en dag kan få sig en god uddannelse.
En pige fortalte at hendes drøm er at komme ud og flyve og opleve verden. Hun opholder sig kun i sin lille landsby, får sjældent lov til at opleve andet.
Det gør ondt at vide, at for nogle børn, vil deres liv blot udformes i denne landsby uden mulighed for at opleve andet. De får aldrig lov til at pakke en kuffert, de får aldrig lov til at vinke farvel i en lufthavn, de kommer aldrig til at se hvor smuk verden også er, uden for Cambodias grænser.

Børnene har givet vores team en rigtig god dag, inkl en dukkert i Mekongfloden på den mest autentiske måde!”
-Chi Le

Tanker fra Cambodia: Jimmy

Jeg har fejret min fødselsdag her i cambodia sammen med mine medfrivillige, de lokale vietnamesiske unge i Bai Cai samt munkene og søstrene i området. Jeg er meget taknemlig for, at de lokale ville komme og fejre min fødselsdag selvom de kun har kendt mig i nogle få dage. Generelt ser jeg blandt de lokale, at selvom man møder dem for første gang, så opfører de sig som om, at man altid har været en del af deres liv, selvom vi kun er i Cambodia i 2 uger. Deres glæde over for os frivillige og vores arbejde gør, at man allerede under rejsen føler, at det var det værd at være frivillig og udføre arbejde for mennesker i nød.
– Jimmy

Tanker fra Cambodia: Uyen

I den tid jeg har været i Cambodia på Lasalle School, har jeg fået lov til at opleve næsten alt mellem himmel og jord. Dog har jeg fået lov til at undervise et lille vietnamesisk hold på 3-4 fast hver dag i engelsk, som virkelig har givet mig en øjenåbner. De kommer fra en lille fattig landsby, hvor pengene ikke er mange. Hver dag har de åbnet sig mere og mere op for mig, og de har givet mig et indblik i deres hver dag. Jeg spurgte tit “hvorfor kommer I i skole her?”, hvor de svarede, at det var fordi deres mødre ikke havde råd til skole, hvor der også var engelsk undervisning. Jeg fik fortalt dem, at engelsk er et vigtigt sprog og at man kan komme langt med det. De virkede så taknemmelige for at få muligheden, for at lære engelsk. De mødte også op hver dag og ydet deres bedste. Jeg indså selv, at ting hjemmefra Danmark som man bare fik var noget man havde taget for givet, fx. gratis skole og meget mere! De børn har givet mig et ekstra redskab med i bagagen. Deres smil og glæde når de er i skole vil minde mig om i fremtiden, hvor taknemmelig man skal være for de ting man har. Og selv det mindste vil altid have en betydning, selvom det måske ikke vil have en betydning for en selv, så et andet menneske et andet sted i verden.
– Uyen

Tanker fra Cambodia: Malin

Da jeg først kom hertil, var min største bekymring de mange firben og insekter, hvorvidt jeg skulle undvære toiletpapir og ikke mindst forlade det trygge hjemme i Danmark. På kort tid blev mine bekymringer hurtigt udskiftet med nye. Hvad vil der ske med disse dejlige børn om nogle år? Vil de følge deres forældres fodspor? Er der håb for at vi på et tidspunkt kan redde folk som disse? De mange firben er en naturlig del af det at være i Cambodia, det samme er toiletsituationen og de mennesker man ikke kendte til at starte med, er nærmest blevet til familie. Ikke kun har vi gjort en forskel for folk her på øen, de har i høj grad også gjort en forskel for vores syn på livet.
– Malin

Tanker fra Cambodia: Martin

美しき残酷な世界
Der er mange ting i livet jeg fortryder. Jeg ville gøre en forskel for andre. Men jeg fejlede. Mit liv var farveløst. Alle dage var ens. Regn. Kulde. Arbejde. Spise. Facebook. Sove. Gentag. Jeg manglede noget. Noget til at fylde mit tomrum. Livet føltes så ond.

Monotont.

Derfor tog jeg med på denne tur. For at prøve at gøre en forskel og samtidig finde mig selv. Under denne tur fandt jeg noget til at fylde mit tomrum med. Resultaterne af mine handlinger, og alle de smil jeg blev mødt af – jeg har aldrig set så ægte smil af glæde før. Det varmede mit hjerte og gav mit farveløse liv farver. Jeg håber at mine handlinger her aldrig vil blive glemt – fordi der er en ting der er sikkert, jeg vil aldrig nogensinde glemme de smil jeg så den dag. De fattiges liv kan være uretfærdig og ondskabsfuldt, men det kan også være smukt. Så smukt at det føltes som jeg drømte med åbne øjne. Ironisk.

Livet kan være så grusomt, men det kan samtidig også være så ubeskrivelig smukt.

– Martin Tran

Tanker fra Cambodia: Minh

Under det første “daglig brød” så skulle vi hjælpe de ældre med at løfte ris poser, helt tilfældigt så skulle jeg hjælpe en ældre dame.

Hun viste mig sit hus og vi fik en lille snak, dog skulle jeg tilbage til kirken hvor det daglige brød var. Hun var den eneste som jeg kunne huske fra det daglige brød. Jeg er på byggeholdet om morgnen, og da vi fik fri så skulle vi tilbage, men spurgte Simon om han ville med mig og snakke med en af de lokale, han tog så med.

Jeg viste vejen tilbage til den ældre dame og vi snakkede med hende hvor hun var igang med at undervise børn. Simon og jeg fik så hørt om hendes liv, hvor jeg begyndte at se min egen bedstemor i hende.
Meningen med turen var at hjælpe de lokale, men føler de lokale hjalp mig mere end jeg hjalp de lokale
– Minh

Tanker fra Cambodia: Simon

I den tid jeg har været i Cambodja og været vidne til, hvordan de fattiges hverdage udfolder sig, er det først nu, at det er gået for mig hvordan verden også kan se ud. De lokale er utrolige taknemmelige for det absolut mindste vi har gjort for dem, mens vi herhjemme føler at nok aldrig er nok. Det er så livsbekræftende, at se en så stor taknemmelighed og glæde som er blevet udvist og det resulterer bare i, at jeg ikke er i tvivl om, at vores arbejde har gjort en forskel. Det har lært mig, at jeg herhjemme tager mange ting for givet, og at jeg i fremtiden skal være mere ydmyg og taknemmelig, for alle de muligheder som jeg netop har.

Jeg føler, at turen har åbnet op for nye livsperspektiver, i hvert fald for mit eget vedkommende og at jeg dermed også har udviklet mig i en positiv retning. Dette havde selvfølgelig ikke været muligt, uden mine medfrivillige, alle de børn, patienter og lokale, som jeg har mødt og hjulpet under turen, lige så meget som de har hjulpet mig.
– Simon

Tanker fra Cambodia: Allan

Kun ved at give er du i stand til at modtage mere end du oprindeligt havde
– Allan

Tanker fra Cambodia: Peter

Jeg meldte mig til Cambodia i sidste øjeblik, hvor jeg ingen store forventninger havde. Men eftersom jeg nu har været her i 2 uger, kan jeg med sikkerhed sige at det har overgået alle mine forventninger.
Jeg blev sat på lærerholdet og opgave til at dele mad ud til de fattige. Det har været været en kæmpe fornøjelse at kunne undervise børnene, og se dem udvikle til en klogere person på grund af dit arbejde og indsats. Som arbejde med uddeling af mad, har det gjort et kæmpe indtryk på mig, da jeg så glæden i folks øjne da de fik deres portion. Jeg har været en person som har taget mange ting for givet, men turen her har virkelig åbnet mine øjne for hvor heldig jeg er for at kunne leve i et land hvor fattigdom er minimal og jeg har adgang til fri uddannelse. Jeg håber at kunne forsætte med at være taknemmelig for det jeg har i dag, og arbejde videre med at gøre en forskel med de mennesker jeg er sammen med.
– Peter

Tanker fra Cambodia: Kim

Jeg har oplevet en rigtig øjenåbner i løbet af min tur til Cambodia. Man hører eller tænker ofte sætningerne herhjemme “Vær taknemmelig for det du har” eller “Tænk på de fattige”, hver gang vi tager noget for givet, men uden videre så tænker man ikke så meget over det.

Det har virkelig åbnet mine øjne at være her i Cambodia. Jeg har mødt og lært nye mennesker at kende, men de behandler mig, som om vi havde kendt hinanden i flere år. At få et indblik i deres liv, og forstå at de lever i en hel anden verden fra vores hverdag i Danmark. Resten af deres liv er næsten fastlagt for dem, så snart de er født, hvorimod vi herhjemme har uendelige muligheder.

Jeg var med til at dele mad ud til de fattige, og her fik jeg muligheden for at snakke med nogle af dem. Efter at have hjulpet en ældre dame med at bære hendes mad portion hjem til hende, så fik jeg tid til at møde hendes familie og se deres hjem. De var utrolige taknemmelige for vores hjælp, samt nysgerrige og spurgte mig om, hvordan vi dog kunne hjælpe så mange mennesker.
Her fortalte jeg dem så lidt om alle dem, som har støttet projektet her i Danmark.
Jeg glemmer aldrig deres reaktion, da jeg fortalte dem at unge fra 9. klasse har samlet penge sammen til det. For dem er det helt utænkeligt at unge, som går i skole, har penge de kan spare på andre mennesker. De har nemlig ikke alle mulighed for at gå i skole, og mange af dem stopper skole tidligt for at arbejde, så de kan tjene penge til familien.
Det fik mig virkelig til at indse, hvor priviligeret vi rent faktisk har det. Jeg håber inderligt, at jeg aldrig glemmer, hvor heldig og godt vi har det, og at jeg vil fortsætte med at arbejde for at gøre en forskel for menneske, som har brug for det, og mennesker jeg fremover møder.

Jeg er også utrolig glad for de mennesker, som også valgte at tage med på denne tur. Jeg har stiftet nye venskaber med fantastiske mennesker, som har været gode til at motivere hinanden til at arbejde og gøre en god gerning. Det frivillige arbejde havde ikke været det samme uden jer.
-Kim

Sidste dage

De sidste par dage fik vi blandt andet modtaget briller fra optikeren, som vi fik delt ud. Vi fik også delt det daglige brød ud for sidste gang, set et af husene færdigbygget, givet gaver og sagt farvel til børnene. De 3 bedste elever fik en cykel.

Her ser i lærerholdet sammen med lærerne i hverdagen

Her er byggeholdet sammen med ejeren af huset. Det er hovedsageligt ham selv, som har stået for det hele selv, mens vi har hjulpet til.

Skriv til os

Skriv endelig til os, hvis du har spørgsmål. Vi svarer hurtigt :)

Sending

2018 Thanh Niên DK

Log in with your credentials

Forgot your details?